Verden er fuld af mennesker, der fortjener en tak. 

Men tit glemmer vi at takke folk for det gode, de gør for os. Det vil vi gerne gøre noget ved. Derfor har vi søsat Taknemli’-tulipanen.

Kort fortalt, så er det en håndbroderet tulipan designet af kunsthåndværkeren Tine Wessel.

Del gerne din tulipan med #Taknemli

Taknemmelighed spreder glæde. Vil du være med til at sætte fokus på det, så del gerne din tulipan med #Taknemli – måske med et par ord om, hvem du har lavet den til og hvorfor.

Vi deler også løbende billeder af håndbroderede Taknemli’-tulipaner på kampagnens sider på Facebook og Instagram, så her kan du også finde inspiration.

Andre idéer til håndlavede hjertevarmere

Vi har også fået designet et perleplademotiv med en flot Taknemli’-tulipan og teksten ”Tak”. Alt hvad du skal bruge er 196 perler, en perleplade og en times tid, så er den lige til at stryge og give til en person, der er eller gør noget for dig. Her finder du Taknemli’-perlepladen.

Er du mere til at tegne, så har vi også et fint mønster, du kan farvelægge og give til en person eller gruppe, du synes, fortjener en tak. Her finder du Taknemli’-mønster, du kan farvelægge.

Få vores bog om taknemmelighed

I bogen får du:

  • Viden om hvad taknemmelighed er, og hvorfor det er godt for os.
  • 6 enkle teknikker til mere taknemmelighed.
  • Inspiration til at vise andre din taknemmelighed.

Bogen findes både som gratis e-bog og trykt bog.

“Nyd de små ting i livet.
For en dag vil du se tilbage og opdage, at de var de store ting.

Kurt Vonnegut