Forskning viser, at taknemmelighed er at af de karaktertræk, der har allerstørst betydning for vores mentale sundhed og vores fællesskaber med andre. Og mindst lige så vigtigt, at det er noget, vi kan træne.
Det består undervisningsmaterialet af
Kort fortalt er forløbet på fem lektioner, og det er målrettet dansk i 7.-10. klasse. Og så er det gratis.
Vi ved, at du har nok at se til. Vi har derfor lavet:
- En lærervejledning, hvor du får trin-for-trin-opskrifter til forløbets fem lektioner.
- Et øvelseshæfte til eleverne.
- Korte videoer, der formidler viden og introducerer øvelser.
Bestil gratis pakke med trykte materialer
Som lærer kan du kvit og frit bestille en pakke med alle de trykte materialer, du skal bruge i forløbet.
Pakken indeholder blandt andet:
- Taknemli’-plakater
- Øvelseshæfter til eleverne
- Et eksemplar af “Taknemli’ – En lille bog om glæde”
Og meget andet godt.

Det siger andre om materialet
“Hvor er det dejligt at bogen endelig kommer. Jeg vil glæde mig til at kaste mig over den og at anvende den i undervisningen. Tak.”
Efterskolelærer
“Vi er SÅ klar til at bruge materialet. Har set materialet. Det er guld værd. Glæder os.”
Folkeskolelærer
“Det er vidunderligt, at I har lavet dette kæmpestore arbejde, som I har delt helt gratis med resten af verden! WOW! Tak!”
FGU-lærer
Ofte stillede spørgsmål
Undervisningsmaterialet er lavet til undervisning i 7.-10. klasse.
Du skal bruge et smartboard eller en projektor samt en internetforbindelse.
Underviser du i 7.-10. klasse eller på FGU, har du mulighed for at bestille en gratis pakke med trykte materialer til forløbet – skriv dig op til at få besked, så snart vi sender trykte materialer ud igen.
Forløbet er lavet til undervisning i dansk, men det kan sagtens tilpasses andre fag. Eksempelvis: Musik, religion og historie. Tilsvarende er der rig mulighed for at arbejde tværfagligt med emnet taknemmelighed.
Undervisningsmaterialet er udviklet af teamet bag Mindhelper.dk i samarbejde med eksperter i filosofi, psykologi og undervisning.
Mindhelper.dk er kort fortalt Danmarks største informationshjemmeside for unge om mental sundhed. Siden udvikles af de fem regioner i fællesskab.
Undervisningsforløbet støtter op om faglige mål for dansk i udskolingen. Men vi har først og fremmest lavet det, fordi forskning viser, at taknemmelighed er et af de karaktertræk, der har allerstørst betydning for vores mentale trivsel. Taknemmelighed gør os gladere, mere tilfredse og optimistiske, men det gør også en masse godt for folk omkring os, og de fællesskaber, vi er en del af.
Har du travlt, kan du nøjes med at orientere dig i lærervejledningen og øvelseshæftet inden hver lektion. Det vil du kunne gøre på ca. 5-10 minutter. Men har du mere tid til at forberede dig, så får du også forslag til det i lærervejledningen.
Taknemli’-undervisningsmaterialet kommer med et trykt øvelseshæfte til eleverne. Fungerer det ikke for nogle af dine elever, så har vi også lavet en PDF-version af øvelseshæftet, så eleverne kan få læst teksten op.
Du finder PDF-versionen af øvelseshæftet på Taknemli.dk/Undervisningsmateriale.
Undervisningsmaterialet støtter op om kompetencemål for dansk i udskolingen.
For eksempel målet om at:
“Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.”
Og målet om at:
“Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.”
5 lektioner á 45 minutter. Mellem lektionerne arbejder eleverne med en enkel teknik til mere taknemmelighed.
Bogen bag materialet
Undervisningsmaterialet bygger på vores bog “Taknemli’ – en lille bog om glæde.”
Den findes både som gratis e-bog og i en trykt version.
