Taknemmeligheden har mange fjender. Den største er, at vi lynhurtigt kommer til at tage gode ting for givet.

Du kender det sikkert: Du får en ny telefon, møder en sød kæreste eller kommer ind på drømmestudiet. Og de første dage, uger, måneder tænker du ‘Ay caramba, hvor er jeg heldig’.

Men så sætter hverdagen ind. Følelsen af taknemmelighed fordufter lige så stille. Og du begynder måske at synes, at det hele er lidt kedeligt.

Heldigvis findes der teknikker til at holde fast i taknemmeligheden. Her får du en af de allerbedste. Vi kalder den for…

Hvad-nu-hvis-øjenåbneren

Hvad-nu-hvis-øjenåbneren bygger på en simpel, men ret fantastisk evne, vi mennesker har. Nemlig at vi er i stand til at forestille os, hvordan vores liv ville være, hvis vi fx ikke havde bestemte goder, eller hvis ting var gået anderledes.

Fra naturens side er vi skruet sådan sammen, at vi let kommer til at fokusere på det, vi ikke har. Det fine ved hvad-nu-hvis-øjenåbneren er, at den hjælper dig med at se det værdifulde i det, du allerede har. Kloge hoveder har derfor gennem årtusinder anbefalet den som den enkleste genvej til større glæde.

Her er fire forskellige måder, du kan bruge teknikken.

Sådan gør du: Prøv hvad-nu-hvis-øjenåbneren på fire forskellige områder i dit liv

Version 1: Tingene i dit liv

Kig dig omkring i rummet, hvor du sidder. Vælg en ting – fx din computer, din seng eller radiatoren. Spørg så dig selv: ‘Hvordan ville mit liv være, hvis ikke jeg havde den genstand?’ Forestil dig så levende som muligt, hvordan det ville føles at mangle den. Fokusér på, hvordan det ville gøre dit liv mindre bekvemt, mindre interessant, mindre sjovt. Bare giv den gas.

Pointen er, at du bevidst dvæler ved, hvor træls det ville være at undvære tingen, så du bagefter bedre kan glæde dig over faktisk at have den.

Version 2: Familien, vennerne og alle de andre

Tænk på et menneske, der betyder meget for dig. For eksempel en god ven, din kæreste eller en anden person, der er vigtig for dig. Spol så tiden tilbage, og tænk på, hvordan I mødte hinanden.

Tit vil du opdage, at det var resultatet af en række tilfældigheder, og at der var en masse brikker, der skulle falde på en helt bestemt måde, for at I kunne mødes. For hvad nu, hvis du havde valgt en anden skole? Eller hvad nu, hvis ikke du var taget til den fest? 

Idéen er, at du bevidst minder dig selv om, hvor tilfældige ting er. Ikke for at skræmme dig selv, men for at minde dig selv om, hvor glad du er for, at tingene gik, som de gik. 

Forestil dig, hvordan dit liv ville være, hvis du ikke havde mødt den anden. Hvad ville det betyde for dig? Hvad ville så mangle i dit liv? Forestil dig fraværet så levende som muligt, så du bagefter bedre kan glæde dig over rent faktisk at have personen i dit liv.

Version 3: Dine sanser

Forestil dig, at du om en time mistede en af dine sanser – synssansen, høresansen, smagssansen, lugtesansen eller følesansen.

Vælg én sans. Hvad ville det betyde for dig at miste den? Hvad ville du savne? Brug fem minutter på at fokusere på de ting, du aldrig ville kunne gøre igen: 

Dvæl ved, hvordan det ville gøre dit liv fattigere. Slip så forestillingerne, og glæd dig over, at det – pyha – heldigvis ikke er sådan.

Version 4: Tænk på det helt store perspektiv

Forskere har regnet sig frem til, at 99,9 % af alle dyrearter, der nogensinde har levet på jorden, er uddøde: Den orange frø, det sorte næsehorn, mammutten og den arabiske struds, for bare at nævne nogle få. Alle er de pist væk.

Men du er her lige nu. Tænk et øjeblik på det – og på den uendeligt lange række af forfædre, der leder frem til dig. Ikke én eneste af dem døde barnløs. Tværtimod førte hvert eneste led slægten videre gennem titusindvis af år. Utrolig mange gange kunne tingene være gået anderledes, men det gjorde de ikke. Resultatet er, at du er her i dag med et hjerte, der banker lige nu. Det er da værd at føle sig taknemmelig over.

Kejseren brugte også hvad-nu-hvis-øjenåbneren

Hvis-nu-hvis-øjenåbneren har dybe rødder. Den romerske kejser og filosof Marcus Aurelius (121-180 e.Kr.) brugte den eksempelvis. I sin dagbog skrev han til sig selv:

“Kig på det, du har. De ting, der betyder mest for dig, og tænk på, hvor meget du ville savne dem, hvis ikke du havde dem.”

Den dybere pointe er, at tilfredshed ikke så meget afhænger af, hvad vi har, som af hvordan vi forholder os til det. Forestil dig eksempelvis, at du drømmer om en ny cykel. Jo mere du fantaserer om letvægteren med de 21 gear, desto mere utilfreds bliver du med den skrotbunke, du har. 

Forestil dig nu, at Marcus Aurelius kom forbi og hviskede dig i øret: “Jo, men tænk lige på, hvordan ville det være, hvis du slet ikke havde din trofaste SCO Comfort? Så ville du skulle gå til og fra skole hver eneste dag … Ikke så fedt, vel?” Med et simpelt tankeeksperiment går den samme cykel altså fra at være en værdiløs bunke skrot til at være en uundværlig hjælper i hverdagen, som det absolut er værd at glæde sig over.

Det ku´ ha´ været møj værre

I 2018 stillede vi over 1.000 unge og ældre spørgsmålet: “Hvad er du taknemmelig for?”

Én glædede sig over, at undersøgelsen på hospitalet viste, at moren heldigvis ikke havde kræft. En anden glædede sig over at være kommet i en fantastisk klasse. Og en tredje glædede sig over, at Hitler ikke vandt 2. verdenskrig. 

Hvad er fællesnævneren?

Alle tre ser, at tingene kunne være faldet anderledes ud. Det kunne have været kræft. Klassen kunne have været helt anderledes. Og diktatorer kan vinde. Det ku’ ha’ været møj værre. Så meget desto mere er der grund til at glæde sig over det, der faktisk går godt eller bare ok. 

I stedet for kun at fortabe os i drømme om det, der kan blive, hjælper hvad-nu-hvis-øjenåbneren altså os med at glæde os over det, der er. 

Eller som filosoffen William Irvine siger det: “Den enkleste vej til mere glæde er at lære os selv at ønske de ting, vi allerede har.” Brug en af de fire versioner af hvad-nu-hvis-øjenåbneren til at øve dig på netop det.

Flere tips til mere taknemmelighed