Sidst opdateret 3. december 2020

Forestil dig en meteorolog, der igen og igen tager fejl af morgendagens vejr. “Det bliver sol og 25 grader!” siger han med selvsikker stemme.

Og så bliver det heldagsregn og 16 grader.

Han ville hurtigt få sparket. 

‘Og hvad har det så med emnet her at gøre?’ spørger du.

Ligesom meteorologen forsøger du også hele tiden at forudsige, hvad der vil ske i fremtiden. Eller mere præcist, hvor glad du vil blive, hvis du får og opnår bestemte ting. Og forskning viser, at du på mange måder minder om den upræcise meteorolog. 

Du skyder måske ikke helt så skævt, men du har en medfødt tendens til at overvurdere, både hvor glad det vil gøre dig at opnå det, du drømmer om, og hvor længe glæden vil vare. Psykologen Daniel Kahneman, der fik en Nobelpris i 2002, siger det sådan her:

 “Intet, som du ønsker dig, vil gøre så stor en forskel, som du tror.”

Budskabet er selvfølgelig ikke, at det er skidt at have drømme og ønsker. Uden dem ville verden være et trist sted. 

Men vores tilbøjelighed til at tænke ‘hvis bare jeg får [udfyld selv], så bliver alting godt’ har det med at gøre os blinde over for det, vi allerede har. Og nogle gange kan det løbe helt løbsk. Det oplevede den franske forfatter Denis Diderot.

Diderot-effekten

Diderot levede fra 1713 til 1784 og var – som mange andre forfattere dengang – fattig som en kirkerotte. Men i 1765 blev Diderots liv vendt op og ned. På en nat blev han nemlig en rig mand, da den russiske kejserinde tilbød at købe hans gigantiske bogsamling. Som belønning købte han en flot ny kappe til sig selv. Og fra det øjeblik begyndte alt at gå galt for ham.

Knap havde Diderot svunget kappen om skuldrene, før han opdagede, at den nye kappe fik hans bukser, sko og hat til at se håbløst slidte ud. Da alt hans tøj var skiftet ud, kom turen til møblerne og tæpperne i hans stue, for pludselig passede de heller ikke længere ind. Og sådan fortsatte det.

Med andre ord:

Den flotte, nye kappe kickstartede en lavine af behov. Økonomer har af samme grund opkaldt mekanismen, hvor ét behov automatisk føder nye, efter vores franske ven – Diderot-effekten.

Du ser det, du ser efter

Heldigvis er det de færreste af os, der shopper os selv fra hus og hjem som Diderot. Men de fleste kender nok det, at mere vil have mere. Og at det, vi har, nemt kommer til at blegne og virke gråt, trist og småt, når vi holder det op imod forestillinger om det, vi måske kan få.

Digteren Piet Hein indfanger det godt. Han siger: “Vi har ofte så travlt med at glæde os til, at vi glemmer at glæde os over.” 

Den gode nyhed er, at vi gennem enkle tankeeksperimenter og opmærksomhedsøvelser lige så stille kan skubbe til vores tankemønstre, så vi bliver mere opmærksomme på det gode, vi får foræret både af folk tæt på os og gennem de fællesskaber, vi er en del af. 

Princippet er enkelt: Du ser det, du ser efter. Vænner du dig til at fokusere på det, du ikke har og får, så kommer det helt automatisk til at fylde. Omvendt kan du også øve dig i at lægge mærke til og påskønne det gode i hverdagen. Og her gælder den samme regel: Jo mere du gør det, desto mere naturligt bliver det for dig.

Prøv for eksempel en af teknikkerne herunder: