Sidst opdateret 3. december 2020

Fra naturens side er vi skruet sådan sammen, at vi:

  1. Vænner os til gode ting.
  2. Fokuserer mere på det negative end det positive.
  3. Overvurderer betydningen af at få og opnå ting.

Alt i alt er det en giftig cocktail, når det gælder taknemmelighed. Men at vi nemt bliver utilfredse og kommer til at tage en masse for givet, handler ikke kun om vores medfødte biologi og psykologi.

Vi mennesker er sociale væsener, og vores tanker og handlinger bliver i høj grad formet af det samfund, vi er en del af.

Og utaknemmelighed har sandsynligvis aldrig haft bedre vækstbetingelser end i dag.

Her er tre af de vigtigste årsager:

1. Vi bliver bombarderet med reklamer

En undersøgelse fra 2010 viser, at vi danskere i gennemsnit bruger syv måneder af vores liv på at se reklamer – og det bare TV-reklamer.

Fra morgen til aften bombarderes vi af snedigt udtænkte budskaber, der er designet til at flytte vores opmærksomhed væk fra det, vi har, og over på det, vi pludselig føler, vi mangler: En hurtigere telefon, en større computer, en lettere cykel, smartere sko, større muskler, et pænere hjem.

Der er med andre ord en kæmpe industri, der arbejder på hele tiden at vække nye behov eller at få det, du har, til at fremstå forældet, fordi der nu findes en ny og forbedret model.

Den som ikke er tilfreds med lidt, bliver ikke tilfreds med noget.

Epikur, filosof

2. Vi sammenligner os og bliver utilfredse

Vi mennesker har til alle tider sammenlignet os med andre for at forstå os selv og vores position i flokken. Din tip-tip-tip-oldefar skulede garanteret også over til naboen for at tjekke, om han mon slæbte en federe ål hjem til bopladsen end han selv.

Forskellen mellem dengang og nu er, at antallet af folk, vi kan sammenligne os med, er eksploderet. Vores forfædre levede i små, sammentømrede grupper og mødte kun få andre mennesker i løbet af livet. Du kan derimod hver eneste dag spejle dig i tusindvis af mennesker – både folk, du kender og møder, og folk, du ikke kender og måske kun ser på en skærm.

Resultatet er, at du altid vil kunne finde nogen, der har mere end dig. Nogen, der virker flottere, klogere, sjovere og mere succesfulde. Og lige præcis dét har det med at underminere følelsen af tilfredshed og glæde.

Du kender det sikkert:

Egentlig var du godt tilfreds med dit 7-tal i mundtlig tysk – lige indtil du hørte, at din veninde havde fået 10. Eller du glæder dig til campingferien med familien i Thy – lige indtil du hører, at din kammerat skal til Lanzarote, hvor der er pool og luksusspa.

3. Vi lever i en kultur, der dyrker individet som aldrig før

Den amerikanske psykologiprofessor Nathan DeWall lavede i 2011 en sjov undersøgelse. Han samlede teksterne fra alle de sange, der havde været på magasinet Billboards top 100-liste i perioden 1980 til 2007 og fik en computer til at undersøge, hvor mange gange ordene ‘jeg’ og ‘mig’ optrådte sammenholdt med ordene ‘vi’ og ‘vores’. 

Konklusionen var klar: Ord, der betoner fællesskab som ‘vi’ og ‘vores’ fyldte meget mindre i 2007 end i 1980. Til gengæld var der skruet markant op for forekomsten af ‘jeg’ og ‘mig’. Undersøgelsen viser selvfølgelig ikke, at vi alle er blevet en flok selvoptagede narcissister.

Men den er et tegn på, at vi lever i en kultur, hvor der generelt er stort fokus på individet og mindre på de fællesskaber, der muliggør, at vi kan udfolde os og leve gode, trygge og behagelige liv.

Filosoffen Anders Fogh Jensen siger det sådan her: “Vi fjerner os i disse år fra det faktum, at vi ikke har skabt os selv og vores skæbne, og at vi er en del af en kæde.” Resultatet er, at vi let bliver blinde overfor alt det, vi får foræret af folk omkring os og de fællesskaber, vi er en del af.

Sådan behøver det heldigvis ikke at være. Trin for trin kan du skærpe dit blik for alt det, du får foræret alene ved at være født på et bestemt sted og tidspunkt. Få idéer til, hvordan du gør, i guiden: Tag med oldefar til tandlægen – og glæd dig over fremskridt.