Sidst opdateret 3. december 2020

Du kender det sikkert:

Du har krydret tunmoussen til familiefesten perfekt – eller løst en svær opgave i skolen eller på arbejde.

Du får masser af ros og klap på skulderen.

Men så er der en, der siger: ‘Men du havde altså glemt, at …’.

Og straks fordufter glæden og følelsen af succes. Den ene kritiske kommentar ender med at fylde det hele.

Det her sker ikke kun for dig. Vores hjerner er simpelthen bygget sådan, at det negative trækker i os som en magnet.

Psykologer siger, at vi fra naturens side er udstyret med en negativitetstendens, der gør, at vi automatisk:

Og det gælder langt fra bare måden, vi ser os selv på. Vores medfødte negativetstendens farver og former i høj grad også vores opfattelse af verden omkring os.

”Hjernen er ligesom velcro for negative erfaringer, men som teflon for positive.”

Psykolog Rick Hanson

Din hjerne snyder dig – alt bliver ikke værre og værre

Forestil dig, at du var en marsmand og fik til opgave at lave et signalement af livet på jorden udelukkende ud fra en enkelt dags nyheder.

Vores bud er, at du næsten uundgåeligt ville nå frem til den konklusion, at jorden er et forfærdeligt og farligt sted. Fyldt med konflikter og kynisme. Befolket af svindlere og skruppelløse egoister.

I 2015 viste en spørgeskemaundersøgelse, at 55 % af danskerne troede, at verden var blevet værre de seneste 20 år. Kun en fjerdedel svarede det modsatte.

Spørger man historikere og andre eksperter, så er det imidlertid den sidste gruppe, der har ret. Verden er på langt de fleste områder blevet et bedre sted de seneste 100 år.

Her får du tre eksempler:

Budskabet er selvfølgelig langt fra, at alting er perfekt. Men vores medfødte fejlfinder-instinkt gør, at vi let får et overdrevent dystert syn på verden.

Vi overser det, der faktisk fungerer

Forfatteren Tor Nørretranders skriver i bogen Samfundsglæde, at vi på samme måde ofte først bliver opmærksomme på samfundet, når vi opdager noget, der ikke fungerer.

Selvfølgelig bliver skraldet hentet uge efter uge.

Selvfølgelig bliver veje lappet, så vi nemt kan komme omkring.

Selvfølgelig står en hær af medarbejdere klar til at passe på syge og sårbare i vores samfund.

Alt det her tænker vi typisk ikke over. Vores opmærksomhed bliver ofte først vakt i det øjeblik, hvor noget fejler.

Pointen er ikke, at du behøver at falde bagover af glæde hver gang du erfarer, at ‘Jo, der er sørme også strøm i stikket i dag’ eller juble rundt på perronen, når toget endnu engang triller ind til tiden.

Men indimellem er det godt at stoppe op og glæde sig over alt det, der faktisk fungerer. Både fordi det er en kilde til glæde. Men – mindst lige så vigtigt – fordi glæde over det gode giver os styrke og optimisme til at gøre noget ved alt det, der ikke er, som det skal være. 

Men hvorfor er vi egentlig skruet sådan sammen? Hvorfor er vi udstyret med en hjerne, der gør, at vi:

Det er der skrevet tonstunge bøger om.

Det korte svar er, at de her mekanismer har hjulpet vores forfædre med at overleve og videreføre arten. Ud fra et overlevelsesperspektiv er det eksempelvis smartere at være ekstra opmærksom på mulige farer og problemer end at overse dem.

Og tilsvarende bedre hele tiden at være på vej mod det næste end at læne sig tilbage og være tilfreds alt for længe ad gangen. Hør professor Hans Henrik Knoop fortælle om at vores medfødte negativitetstendens i videoen herunder:

Giv stenalderhjernen et puf – og bliv gladere og mere tilfreds

Heldigvis er vores tankemønstre ikke støbt i beton. Vi kan derimod lige så stille puffe til vores fokus, så vi bliver bedre til at:

Et godt sted at starte er at begynde at skrive taknemmelighedslister eller prøve vores guidede mindfulness-øvelse, der hjælper dig med at skærpe blikket for de gode ting i dit liv.