Forestil dig den her situation: Du sidder i sofaen med en æske fyldte chokolader med saltkaramel. Du snupper det første stykke, og et sus af nydelse stryger gennem dig. Stykke nummer to, tre og fire er også gode. Men så tager autopiloten over, og til sidst smager du dem knap nok. 

Psykologer har et ord for det, der foregår dér i sofaen. De kalder det for hedonisk tilvænning. Ordet hedone er græsk og betyder nydelse.

Hedonisk tilvænning handler altså om, at vi helt automatisk vænner os til det, der giver os nydelse eller bidrager til at gøre vores liv godt. Hvis det her bare handlede om chokolade, var det selvfølgelig ikke det store problem. 

Men det gør det ikke. Faldet fra ’Det er fantastisk!’ til ’Skulle det virkelig være noget?’ sker hele tiden. Du får en ny cykel, møder en sød kæreste eller kommer ind på drømmestudiet. Den første tid tænker du: ’Wow, hvor er jeg heldig!’ Men efter et par dage, uger eller måneder sætter hverdagen ind, og følelsen af taknemmelighed fordufter. Og du rammes måske af tanken: ’Hmmm, så er der nok noget andet, jeg skal have fat på for at blive glad og tilfreds.’

Vi hæver hele tiden vores forventninger

Det underliggende problem er, at vi automatisk hæver vores forventninger i takt med, at vi får og opnår ting. Det er der masser af undersøgelser, der viser. 

I 1970 blev en stor gruppe amerikanere eksempelvis spurgt, om de mente, at det var nødvendigt med to fjernsyn pr. husstand. Tre procent svarede ja. I 2000 blev en ny gruppe stillet præcis det samme spørgsmål, men nu svarede 45 % ja. Og det samme mønster viste sig med alle mulige andre goder, fx aircondition i bilen. Det, som tidligere blev anset som en sjælden luksus, blev 30 år senere af mange opfattet som en nødvendighed. 

I Danmark er den materielle levestandard også steget helt vildt. Vi nyder godt af velstand, rettigheder og muligheder, som ville være ren science fiction for 50 eller 100 år siden.

Alligevel er gaderne ikke fyldt med smilende og tilfredse ansigter. 

Hvordan kan det være? En vigtig del af svaret er, at, vi vænner os til goder, der tidligere blev set som kæmpe fremskridt, og hele tiden hæver vores forventninger. Lad os tage et eksempel.

Hyldest til vaskemaskinen

Den svenske læge Hans Rosling (1948-2017) indleder en af sine fantastiske TED Talks sådan her:

”Jeg var kun 4 år gammel, da jeg så min mor fylde en vaskemaskine for allerførste gang i hendes liv. Det var en stor dag for min mor. Min mor og far havde sparet sammen i årevis for at kunne købe den maskine. Den første dag, den skulle bruges, blev bedstemor endda inviteret til at se maskinen. Bedstemor var endnu mere spændt end mine forældre.”

I dag, hvor der står vaskemaskiner i selv det mest skrabede sommerhus, er det svært at sætte sig ind i, hvor kolossalt et fremskridt vaskemaskinen var. Vi ser den som en selvfølgelighed, fordi vi aldrig har kendt andet og er blevet ramt af hedonisk tilvænning. Men faktisk er en vaskemaskine langt fra nogen selvfølge. Milliarder af mennesker vasker stadig deres tøj the-old-fashioned-way. Vi glemmer let, at vi lever i et super privilegeret hjørne af kloden.

To enkle teknikker til at modvirke hedonisk tilvænning

Heldigvis findes der teknikker, som kan vække os af den søvngængeragtige slummer, som vanen let luller os ind i:

1. En af dem kalder vi for Hvad-nu-hvis-øjenåbneren. Kort fortalt handler den om, at du indimellem stopper op og forestiller dig, hvordan dit liv ville være, hvis ikke du havde bestemte ting, personer eller goder. I stedet for at drømme om noget andet, øver dig altså i at glæde dig over det, du allerede har. 

2. En anden teknik handler om midlertidigt at give afkald på noget godt. Ikke for at pine og plage dig selv, men for at du kan påskønne det mere, når du vender tilbage til normalen.

Vi har interviewet psykologiprofessor Hans Henrik Knoop om hedonisk tilvænning. Hør hans skarpe pointer om dette store benspænd for taknemmeligheden her – det tager under 2 minutter: