Her på Taknemli.dk skriver vi stolpe op og ned om, hvorfor taknemmelighed er godt for os. Eksempelvis om, hvordan det gør os gladere, mindre stressede og mere hjælpsomme.
Men lad os være ærlige: Ligesom alt andet har taknemmelighed også en bagside.
Taknemmelighed som skam og skyld
Bagsiden viser sig først og fremmest, når taknemmelighed bliver set som noget, vi kan kræve af andre, eller som andre kan kræve af os. Et eksempel kan være forældre, der siger til deres barn:
’Prøv at se, hvor meget vi har gjort for dig og givet dig. Og så kommer du og brokker dig. Skam dig. Du skulle hellere tage at vise lidt taknemmelighed’.
Et lignende eksempel fra det offentlige liv kan være, hvis folk, der modtager hjælp fra staten, forventes at droppe de kritiske røster og i stedet skal være taknemmelige for det, de får.
Snarere end en kilde til glæde reduceres taknemmelighed i begge eksempler til et magtmiddel, der bruges til at lukke ned for kritik og få folk til at makke ret. Sådan skal det selvfølgelig ikke være.
Omvendt er der også noget trist i at tænke:
‘Jeg skylder ikke nogen noget’ og se sig selv som 100 % fri og ikke bundet af noget som helst.
Journalisten Jakob Holm skriver: “At have nogle at sige tak til – og føle behovet for det – giver os grundlæggende en plads i verden, og uden den kan man hurtigt miste retningssansen.”
Det afgørende er imidlertid, om vi selv tænker: ‘Jeg skylder mine forældre, mine venner eller mit land en masse’, og det giver os en følelse af at være forbundet. Eller om vi bliver afkrævet taknemmelighed af andre til gengæld for noget, de har gjort for os.
Taknemmelighed som et moralsk spil
Taknemmelighed som noget, vi kan kræve af hinanden, ender nemt “i et moralsk spil, der ikke gør noget godt for nogen”, som filosoffen Anders Fogh Jensen siger i den her podcast om taknemmelighed.
Pegefingeren kan enten pege udad – for eksempel ved at vi dunker andre i hovedet med, at det også er for dårligt, at de ikke viser større taknemmelighed. Eller den kan pege indad i form af selvbebrejdelser, skam og dårlig samvittighed over, at man ikke sætter større pris på det, man har: ’Hvad er der galt med mig? Hvorfor er jeg ikke mere glad for det, jeg har? Jeg fortjener det slet ikke, når jeg ikke forstår at værdsætte det.’
Men hvad er så alternativet til at se taknemmelighed, som noget vi kan skylde andre, eller de kan skylde os? Det er at se taknemmelighed som en følelse, der udspringer af glæde. Glæde over gode ting andre gør for os eller giver os. Eller glæde over at noget eller nogen findes.
Taknemmelighed som en følelse, der udspringer af glæde
Nu tænker du måske: ‘Hvorfor er der brug for en hel hjemmeside om noget så enkelt? Kommer taknemmelighed og glæde ikke bare af sig selv ligesom regnvejr, VM-slutrunder og forkølelser?’
Nej.
I stedet for at glæde os over det, vi har, kommer vi nemt til at fokusere på det, vi ikke har. Ikke fordi vi alle er en flok utaknemmelige skarn, men fordi vi fra naturens side er skruet sådan sammen, at vi helt automatisk vænner os til gode ting i vores liv og kommer til at tage dem for givet.
Og det er desværre langt fra den eneste barriere: Forskning viser eksempelvis, at vi er tilbøjelige til at undervurdere betydningen, hvor meget det betyder for andre, at vi viser dem vores taknemmelighed. Alt imens vi overvurderer hvor svært det vil være at gøre det. Heldigvis findes der masser, du kan gøre. Præcis ligesom du kan øve dig i at bage mageløse macarons eller spille skak, kan du også øve dig i at:
1. lægge mærke til det gode i vores liv og alt det, vi får foræret af andre.
2. påskønne det gode i vores liv i stedet for at tage det for givet eller se det som noget, vi har ret til.
3. vise andre vores taknemmelighed og give tilbage.
I starten føles det måske svært eller fjollet, men jo mere du gør det, desto mere naturligt bliver det for dig. Eller sagt på en anden måde: Taknemmelighed er en dyd, du kan opdyrke.
Hvorfor ikke starte allerede i dag med at prøve en af teknikkerne herunder?