Sidst opdateret 4. december 2020

De sidste 20 år har forskere undersøgt fænomenet taknemmelighed på kryds og tværs.

Resultaterne er klare:

Taknemmelighed er ikke bare godt for os som enkeltpersoner, men også for vores forhold til hinanden og for samfundet som helhed. 

Her får du seks af de vigtigste grunde til at skrue op for taknemmeligheden:

1.  Du får mere glæde i hverdagen

I 2003 lavede et hold af forskere et eksperiment.

En gruppe studerende skulle en gang om ugen bruge 10-15 minutter med pen og papir. Her skulle de skrive fem ting ned, som de var taknemmelige for. De skulle gøre det i ti uger.

En anden gruppe fik sideløbende til opgave hver uge at skrive ting ned, der havde irriteret eller ærgret dem. 

Deltagerne i taknemmelighedsgruppen skrev for eksempel:

Deltagerne i den anden gruppe skrev for eksempel: 

Efter de ti uger målte forskerne deltagernes humør igen. Resultatet var bemærkelsesværdigt: Deltagerne, der havde skrevet gode ting ned, følte sig op til 25 % gladere end før eksperimentet. Og det alene ved at bruge lidt tid hver uge på at fokusere på de gode ting i livet. 

Til sammenligning viser en berømt undersøgelse blandt lotto-millionærer, at de typisk ikke bliver varigt gladere af at score den store gevinst. 

Det er da tankevækkende. 

Vi tror tit, at glæde og tilfredshed afhænger af vores ydre omstændigheder. Eksempelvis om vi har en million stående på bankkontoen eller ej. Men i virkeligheden handler det i mindst lige så høj grad af, hvordan vi forholder os til det, vi har. 

Filosoffen William Irvine siger det sådan her: “Den enkleste vej til mere glæde er at lære os selv at ønske de ting, vi allerede har.”

Heldigvis findes der enkle og gennemtestede teknikker til netop det. Og det behøver hverken at tage hele eller halve år at mærke en forskel. Ti minutter ugentligt gennem ti uger er, som nævnt, nok.

Samlet er det kun tre minutter mere, end det tager at se en gennemsnitlig film på Netflix (ifølge internettet varer den nemlig 97 minutter).

I guiden: Skriv taknemmelighedslister og bliv mere opmærksom på små (og store) kilder til glæde i hverdagen. får du tips til, hvordan du kommer i gang. 

2. Du knytter tættere bånd til andre

Der sker noget i os, når vi bliver mere opmærksomme på gode ting, andre gør for os, og det, som de er udtryk for. Det vækker varme følelser i os og ønsker om, at det må gå den anden godt. Taknemmelighed er altså en slags lim, der knytter os sammen. Utaknemmelighed svækker omvendt båndene mellem os og skaber afstand.

På samme måde bliver vi tættere knyttet til eksempelvis vores by, vores egn og vores land, når vi husker os selv på alt det gode, de giver os. Det behøver selvfølgelig ikke betyde, at vi synes, at alting er perfekt. Men det er værd at huske på og glæde os over alle de goder, vi nyder godt af takket være de fællesskaber, vi fødes ind i og lever vores liv i. Både fordi det er en kilde til glæde, men også fordi det giver en følelse af at høre til. 

Journalisten Jakob Holm siger det sådan her: “At have nogen at sige tak til – og føle behovet for det – giver os grundlæggende en plads i verden, og uden den kan man hurtigt miste retningssansen.”

Har du en person eller gruppe, du gerne vil sige tak til? For mange fungerer det godt at skrive et taknemmelighedsbrev.

“Taknemmelighed er af de karaktertræk, der har allerstørst betydning for vores mentale trivsel og tilfredshed med livet”

Robert Emmons

3. Du får lyst til at give tilbage

Forskning viser, at vi bliver mere gavmilde og hjælpsomme, når vi husker os selv på alt det gode, vi får foræret. Taknemmelighed er med andre ord mere end blot en behagelig følelse, som vi hver især kan bære rundt på. Det er også en kraft, der motiverer os til at give tilbage. Både til folk tæt på os, der har givet os noget, men også til folk, som vi kan se, har været mindre heldige end os.

Taknemmelighed bringer på den måde det bedste frem i os. For eksempel ved at få os til at tænke ’Selvfølgelig kan jeg give lidt af min tid, mine penge eller mine evner til folk, der har mindre, når nu jeg selv har fået så meget’. Men det stopper ikke her. Når vi viser andre vores taknemmelighed, så opmuntrer det samtidig dem til at fortsætte med at gøre godt. Med andre ord: Taknemmelighed lirker låsen op til vores mentale hoveddør og får venlighed, omtanke og hjælpsomhed til at sprede sig imellem os.

4.  Du bliver mindre materialistisk

Tag med et smut til Andeby:

Joakim von And har så mange penge, at han bogstaveligt talt bader i dem. Alligevel er han aldrig tilfreds. Han jagter konstant den næste guldmønt. Oliebrønde i Kasbah-krateret. Diamanter i Afrika. Guldskatte i Klondyke. Som han siger: “Penge er ikke alt her i verden, der findes også kreditkort og checks.”

Men lever Joakim von And et godt og meningsfuldt liv? Her vil de fleste nok svare nej. Hans umættelige begær efter mere skaber en masse problemer for ham. Han frygter konstant, at Bjørnebanden stjæler hans penge. Han ærgrer sig gul og grøn, når konkurrenterne snupper en skat for næsen af ham. Og hans uudslukkelige guldtørst gør også, at han mister blikket for folk omkring sig.

Gnieren med silkehatten er selvfølgelig et ekstremt eksempel, men pointen er, at de fleste af os rummer en flig af ham. Vi har en forestilling om, at ting, rigdom og den status, de kan give – hokus-pokus – vil gøre os gladere og mere tilfredse med vores liv.

Den amerikanske psykolog Tim Kasser har undersøgt sagen i bogen The High Price of Materialism, og hans konklusion er klar. Vi bliver ikke varigt gladere af at få nye ting. Tværtimod gør jagten på statussymboler os utilfredse, ængstelige og triste. Kasser skriver: “Jo mere materialistiske værdier er omdrejningspunktet i vores liv, desto mere skrumper vores livskvalitet.”Heldigvis er der et modtræk. Forskning viser nemlig, at taknemmelighed gør os mindre materialistiske. Forklaringen er enkel: Jo mere vi glæder os over det, vi allerede har, desto mindre tilbøjelige bliver vi til at drømme om noget nyt, større eller bedre.

5. Du ser, at du er del af en større sammenhæng

I 2008 startede journalisten A. J. Jacobs et eksperiment. Han besluttede sig for personligt at sige tak til alle, der havde en finger med i produktionen af hans elskede morgenkaffe. Ikke bare til baristaen på caféen, men også til kaffebonden, papkop-producenten, vandforsyningen, kaptajnen, der sejler bønnerne fra Columbia til USA, og alle de andre.

Jacobs endte med at sige tak til flere hundrede mennesker og rejse jorden rundt. Alt sammen på grund af noget så simpelt som en kop kaffe. Du kan læse hele hans historie i bogen Thanks a Thousand: A Gratitude Journey.

Udover at gøre os klogere på kaffe minder Jacobs historie os om noget vigtigt: Nemlig at vi er meget tættere forbundet med andre mennesker, end vi typisk går og tror. Vi fødes ind i og lever vores liv i en lang række små og store fællesskaber. Og det er i høj grad takket være dem, at vi kan leve behagelige, trygge og gode liv.

Ved at minde os om vores afhængighed af andre giver taknemmelighed os en mere sand, ydmyg og meningsfuld forståelse af os selv, end hvis vi tænker: ’Jeg klarer da alting selv. Jeg skylder ikke andre noget’. 

Filosoffen Lars Fr. H. Svendsen siger det sådan her: “Taknemmelighed er en indrømmelse af, at vi ikke er selvtilstrækkelige, at vi har brug for andre, og det retter vores blik væk fra vores egen navle og ud mod verden.”

6. Du husker at påskønne gode ting, mens du har dem

Når man er vågnet til en ny dag 5.475 gange, når man har spist 148 hindbærsnitter og kysset sin kæreste 1.100 gange, så kommer man nemt til at tage tingene for givet.

Resultat: Du risikerer at komme til at leve en form for søvngængerliv, hvor du bliver blind for en masse gode ting i dit liv. 

Det er der utallige eksempler på: Vi finder først ud af, hvor fed vores folkeskoleklasse egentlig var, når vi er færdige med skolen. Vi opdager først, at det gamle hus var ret godt, efter vi er flyttet. Og vi indser først for alvor, hvor værdifuldt det er at kunne give andre et knus, når en verdensomspændende virus pludselig umuliggør det. Den erfaring indkapsles præcist i Janet Jacksons gamle pophit med omkvædet ‘You don’t know what you’ve got ’til it’s gone’.

Men det er jo forfærdeligt trist, hvis vi ender med at leve på en måde, hvor vi først værdsætter det gode, når vi – midlertidigt eller for altid – mister det. Sådan behøver det heldigvis ikke at være. Taknemmelighed fungerer som en øjenåbner, der hjælper dig med at værdsætte gode ting i dit liv, mens du har dem.

Taknemmelighed kræver din indsats

Men hvis taknemmelighed er så godt for os, hvorfor er vi det så ikke bare hele tiden? Hvordan kan det være, at det er et perspektiv og en holdning, som vi igen og igen skal minde os selv om?

Det er alt for nemt at sige, at vi alle sammen bare er en flok utaknemmelige skarn, der burde tage os sammen. Derimod findes der både indeni os og i verden omkring os stærke kræfter, der trækker os væk fra taknemmeligheden. Fra naturens side er vi fx skruet sådan sammen, at vi vænner os til gode ting og helt automatisk fokuserer mere på negative oplevelser end positive. Og som om det ikke var nok, så lever vi en verden, der desværre har med med at hive os væk fra taknemmeligheden. Det kan du læse meget mere om i artiklen: Den moderne verden er en jetmotor under utaknemmeligheden.

Nu kender du de 6 gode grunde til taknemmelighed:

  1. Du får mere glæde i hverdagen.
  2. Du knytter tættere bånd til andre.
  3. Du får lyst til at give tilbage.
  4. Du bliver mindre materialistisk.
  5. Du ser, at du er en del af en større sammenhæng.
  6. Du husker at påskønne de gode ting, mens du har dem.

Men hvordan gør man så?

Herunder kan du høre 9 tilfældige koldingenseres bud på, hvordan du bliver mere taknemli’. 

Og her har vi samlet en masse teknikker til at puffe dig selv i retning af større taknemmelighed.